"At stå i det åbne"

Jeg ønsker sådan, at alle der på den ene eller anden måde kommer i berøring med det psykiatriske system, uanset om det er som patient/bruger, pårørende eller professionel/ansat, får lov, med tiden, til at opleve hvor berigende det kan være for alle parter at blive mødt, og at møde hinanden igennem denne anden måde at samtale på, denne anderledes holdning og tilgang til mennesker, som Åben Dialog så meget er et udtryk for.

Jeg ønsker sådan, - det er mit Håb for fremtidens psykiatri, at ÅD bliver en naturlig del af den hjælp der vil kunne tilbydes. Ikke som noget der skal erstatte den gængse psykiatri, men blot som en tilførelse til noget allerede eksisterende.
Der findes jo så mange forskellige behandlingsmetoder/former, der alle forsøger at tilgodese mennesker, så deres diagnoser og symptomer kan lindres, mindskes, bedres, eller blot stabiliseres. Og Åben Dialog er ikke endnu en behandlingsmetode, med fastsatte rammer og præmisser for hvordan hjælpen bør gribes an. ÅD er blot en tilgang, en holdning, der former sig efter der hvor den enkelte patient er, og efter hvad den enkelte patient, og vedkommendes netværk måtte have brug for. Og derudover favner Åben Dialog i det hele taget, hele vejen rundt, både patient/bruger, pårørende og professionel/ansat.  

Jeg tænker på hvor vigtigt det er, netop at føle sig favnet, for virkelig at kunne trives. - Og jeg mærker, hvor glad jeg er for, at Åben Dialog også favner de professionelle/ansatte. - For deres trivsel (eller mangel på samme) kan være som et spejl, for de patienter og de pårørende, som de forsøger at hjælpe. - Som et spejl, - det er ikke uden betydning. 
____________________________________________________________________

Jeg har nok altid sanset verden kalejdoskopisk, som et spejl. Og jeg sidder her og reflektere over, og mærker at, ligesom havet er himlens spejl, og dog ikke er himlen men blot havet. Er det menneske jeg er, også som et spejl på min indre ”himmel”, mit indre liv, - på mine erfaringer, oplevelser, tanker og følelser. Og dog er jeg ikke kun det jeg spejler, - jeg er også blot som havet, - mig selv og den jeg er, på et dybere plan end jeg overhovedet evner at forstå, og har egentlige ord for.

Sådan føler jeg det er blevet,  - sådan har det slet ikke altid føltes.

Jeg har igennem hele mit liv, søgt efter en form for mærkbar genkendelse, søgt spejlbilleder/mennesker jeg kunne genkende/mærke mig selv i. - Jeg har ledt efter mig selv, men jeg fandt aldrig rigtig mig selv, der hvor jeg søgte. Oplevede mest blot at være for åben, for sensitiv, og jeg føler, det er denne sensitivitet, der netop har været med til at gøre mig til spejl for alle andre end mig selv.
Jeg blev som et spejl af dem jeg omgav mig med, - deres ”farver”/stemninger krøb ind i mig og lagde sig der hvor jeg selv skulle være. - Jeg forsvandt hele tiden for mig selv, og til sidst så meget at jeg blev syg det.
Og alle de behandlinger jeg siden hen blev forsøgt gjort rask i, forsøgt hjulpet igennem, - dem forsvandt jeg også for mig selv i. Jeg forsvandt i diagnoserne, og i symptomerne, - jeg forsvandt i alt det syge, der var så meget i fokus, at også det, blev jeg et spejl på.

Da jeg så blev mødt igennem Åben Dialog, var det endelig som et spejl, der kunne vise mig, mig selv. Og alligevel, egentlig ikke som et spejlbillede jeg fik øje på mig selv i. Det var mere en oplevelse af at blive modtaget, rummet, som om der var ”vægge”, der kunne ”standse” mig, når jeg i mit ”mørke forsvandt i natten”, og i alle de tilstande jeg reagerede på.  Jeg oplevede at blive set og hørt og favnet i det der var, uden at noget blev vurderet og tolket, som værende sygt på en måde, der skulle laves om og ændres på hurtigst muligt. Og blot det var med til at tænde mit eget lys, og forvandle mørket. Det var med til at gøre mig mærkbar for mig selv, på en måde jeg ikke har oplevet før, og på en måde, der ikke fik mig til at forsvinde i spejlbilleder og i ”farver” der aldrig har været mine. Det gav mig derimod livet og mig selv tilbage.

Som jeg har mærket, og bedst kan beskrive det, blev der imellem mig, og dem der mødte mig igennem Åben Dialog, udover ”vægge”, ligesom skabt et fælles sprog, der til sidst overflødiggjorde mit eget stumme sprog. - Snitsår i min hud, dikteret af indre skygger og angsten for at forsvinde.  Det eneste sprog jeg har kunnet råbe ud i verden med, tavse, men meget synlige råb. - Det eneste sprog, der har kunnet give mig den form for afgrænsning, jeg havde brug for, for at kunne overleve mig selv og mit liv. - Et nødvendigt omrids, for ikke at drukne indvendig fra, og for ikke at flyde ud og forsvinde i ingenting, - omrids, om end det var som huller i min hud. 

Da jeg blev mødt igennem ÅD, fik jeg endelig mulighed for at tale med rigtige ord. Jeg blev set og hørt, uden at skulle bruge snitsår, som nødvendige "understregninger".
Jeg blev set og hørt, - og det var med til at skabe det fællessprog, vi sammen kunne kommunikerer med hinanden med, - ligeværdigt.
Jeg blev talt med, og ikke kun om 🙂 🙂 🙂 

Som jeg oplever det blev det fælles sprog, der blev skabt, til en form for udveksling, der nærmest ophævede adskillelsen mellem det at give og modtage, - det blev nærmest til det samme, og alligevel jo ikke. Men hvordan skal jeg beskrive det bedst, - jo, det er som om, at det lige netop er den forening/udveksling der sker i det fælles sprog, ja i det "noget", der opstår mellem mennesker, der møder/mødes igennem Åben Dialog, der "byggede den bro", og gav mig det der skulle til, for at jeg kunne begynde at stå "alene" som den jeg er, i mit helt eget omrids.  - Samtidig med at også de professionelle stod som dem de var/er, i deres omrids, på en både synlig og mærkbar måde.
Vi stod der hver for sig,
alene, men dog sammen. - Vi var alene sammen, om noget fælles 🙂 🙂 🙂
Og det er det der har ophævet min isolation, og gjort hele forskellen. Det er det der har gjort det muligt for mig ”at stå i det åbne”, -
som mig selv og den jeg er, uden hele tiden at blive væltet omkuld af påvirkninger som invasioner udefra.                                     

Jeg har omrids nu, og ikke som en mur, eller en afgrænsning der forskanser mig, hærder mig, og beskytter mig imod alle mine sansninger, og imod påvirkningerne fra verden. Mere på en måde, der gør min sensitivitet til det filter, ja til det omrids, der adskiller mig fra andre, i mit væsen, i min person 🙂 

Jeg vil nok altid være som et spejl, et kalejdoskop, og sensitiv for verdens påvirkninger, - men forskellen fra før og nu er, at nu, er det mit indre der afspejles igennem mig, mere end det er det ydre jeg bliver en afspejling på. - Den forskel betyder alt 🙂

Og her står jeg så nu, i mit eget omrids, som et spejl på det liv, jeg nu endelig formår at være i, som mig.
Jeg står på ”broen”, - et forbindelsesled til både mig selv og til andre mennesker, - af følelser, tanker, erfaringer, oplevelser, viden, - sprog, ord og formidling. - Jeg ”står her i det åbne”, og alt jeg har at give til verden, er det, - er mig selv, - det er det eneste 🙂 
Det føles egentlig som nok
 🙂

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Lise Vølund | Svar 14.07.2011 02:50

Meget smukke tanker du udfolder Pernille

Lise Vølund | Svar 14.07.2011 02:45

Kære Pernille
Har lige faldet over din side - et tema som jeg også har forsøgt fremmet/ gøre til virkelighed - se, lyt og mærk den person, der står overfor dig.

Gitte Schelde | Svar 14.12.2009 23:42

Kære Pernille. Det er dejlig websíde, du har lavet. Levende og meget informativ. Jeg glæder mig til at få læst det hele. Skønne billeder, der viser dig så godt.

Pernille 15.12.2009 13:54

Kære Gitte, - Tak skal du have :)

jette | Svar 14.12.2009 23:29

Det er et meget personligt, livfuldt og åbent skiv. Jeg får en ymyghed og varme for den vej du har gået

Pernille 15.12.2009 13:56

Kære Jette, - 1000 Tak

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

12.11 | 12:03

Hej My.

Jeg er tilfældigt faldet over dit website, og synes du skriver på en følsom og ærlig og charmerende måde. Med ønsket om ALT GODT FOR OS ALLE.

...
15.11 | 10:40

1000 tak Benedikte 💗💗💗

...
13.11 | 17:32

Hej My
Sikke en flot og interessant hjemmeside.
Vi tales ved.
Kh. Benedikte

...
08.08 | 10:41

Tak fordi du lader mig være en del af din verden <3

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE