Snart står træerne nøgne, - et digt om blade og efterladthed

Snart står træerne nøgne

efterladt alene tilbage

af deres egne børn

de flyver med vinden

andre steder hen

kan ikke blive

men må lade det liv der var

 

Faldne blade

eller er det engle?

træerne

er de ubeskyttet uden dem?

og hvis -

kan de så tage af sted uden skyld - børnene?

blot forlade deres ophav

til en skæbne uden dem selv som beskyttelse?

 

Jeg er som et blad

faldne blade der flyver med vinden

eller er det engle?

fuld af sorg

fra min himmel græder jeg på et efterladt træ

de nøgne grene kalder på mig

griber efter mig

de vil at jeg skal blive

men jeg kan ikke

vinden tager mig andre steder hen

fra min himmel græder jeg

mine tårer skaber ikke lindring

rører ved den nøgne hud

det træ jeg har forladt

vil ikke berøres

men blot beholde sine blade

 

Jeg vidste ikke træer kunne være så bange

og gå imod deres egen natur

deres eget liv

jeg vidste ikke at det blad jeg er

kunne skabe så meget smerte

naturen har lidt tab -

jeg har efterladt et træ nøgent - ubeskyttet

men det er ikke det der er det egentlige tab

tabet er at meningen er blevet brudt

naturens orden er krænket

blade forlader træer

det er det de gør - når tiden er inde -

min tid er for længst overskredet

 

20. oktober 2008
_______________________________

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

12.11 | 12:03

Hej My.

Jeg er tilfældigt faldet over dit website, og synes du skriver på en følsom og ærlig og charmerende måde. Med ønsket om ALT GODT FOR OS ALLE.

...
15.11 | 10:40

1000 tak Benedikte 💗💗💗

...
13.11 | 17:32

Hej My
Sikke en flot og interessant hjemmeside.
Vi tales ved.
Kh. Benedikte

...
08.08 | 10:41

Tak fordi du lader mig være en del af din verden <3

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE