Et digt om sorg, fortid og min tid i systemet

Smerte -

sorg der mangler det sted at tage hen hvor den modtages

favnes - helt uden frygt

sorg der kalder og kalder men aldrig høres

til sidst tvinges til tavshed

forstummer

og kryber ind i hjørner af sig selv

derind

hvor mørkets vægge lukker sig

omkring det barn jeg var engang -

 

Ensomhed -

skygger uden navn og uden ansigt

låste døre

ingen vinduer og mangel på lys - og på udsyn 

vægge der strækker sig til himlen -

blottet for farve og for håb -

den græder nedover mig

fra et sted jeg ikke kan nå

fra et sted jeg ikke kan se

regn der rammer min hud

og rør ved min ensomhed - rør ved min sorg -

 

Smerte -

ensomheden der aldrig mødes med andre end sig selv

men forbliver uden nærhed

og øjne der beroliger med blot et enkelt blik

sorgen - de forstummede råb der i deres tavshed kalder på angsten

bølger jeg drukner i - men uden rigtig at dø -

 

Smerte -

skarp som barberblade -

sorg der lægger sig til hvile i et snitsår - tårer af blod 

liv der sulter sig

og det barn jeg var engang

 

Fortiden -

den indhenter mig nu

kalder - giver skyggerne navne og ansigter

vægge brydes ned - udsyn

og blotlægger sårene i min sjæl

de bløder stadig - et sted under den tynde hud

i arene - snitsårenes efterladte børn

som vidner skriger de til himlen

smerte -

foreviget i min erindring

som vidner der aldrig før er blevet hørt

tavse råb - synliggørelse - smertens konsekvens

som et landkort over en anden tid har de indprintet sig i min hud

kan sporene nogensinde slettes? -

 

Sorg - jeg mærker sorg -

der modtages

favnes - helt uden frygt

og måske for første gang

sorg - for de græder nu -

jeg gør

over smerten der aldrig fandt lindring

og over de blødende sår der farvede væggene røde - eneste kontrast til mørket

over himlen jeg ikke kunne nå - blottet for farve og for håb

og over det barn jeg var en gang -

forsvundet barndom

opvækst - men til hvad?

længsel og uopfyldte behov

smerte

sorg og ingen udgang

ensomhed og svigt

og det der føles som løgne

skyld - skam - indespærrelse

angst - andres

og så min -

 

Sorg - jeg mærker sorg

men også vrede  

som dens ledsager følges de ad

vrede - ikke over spildt liv

men over fastholdt smerte -

systemer og rammer og tilpasningens kunst - liv der mister sig selv

spejle - alle ville de vise mig formen -

men hvilken form? - for det har aldrig været min -

når jeg kiggede ind i dem - spejlene

genkendelse - der var ingen

 jeg forsvandt

og ingen så hvorhen - lukkede øjne eller blikke der ignorerer 

når jeg kiggede ind i dem - spejlene

var det aldrig mig jeg så

blot overlevelse - andres

og så min

sorg - jeg mærker sorg

men også vrede -

 

smerte

skarp som barberblade

vrede -

rødt rødt raseri der flænger den tynde hud - tårer af blod

og sorg der lægger sig til hvile i et snitsår

liv der sulter sig

og det barn jeg var en gang

 

Smertens manifest - sorgens og vredens sendebud -

budskaber uden ord - synliggjort

i arene - snitsårenes efterladte børn

alle er de dele af mig

og det barn jeg var engang  

som vidner der ville at jeg skulle leve - om så jeg måtte dø

som vidner - en dag vil alt de vidner om være heling.         

 

12. august 2007
___________________________

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Lykke Pia | Svar 08.06.2013 01:54

Vidste, at jeg ikke kendte og forstod dybden af din smerte. Nu er jeg sikker. Det gør mig virkelig ondt, at livet har gjort så ondt på dig. Godt du er HER

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

12.11 | 12:03

Hej My.

Jeg er tilfældigt faldet over dit website, og synes du skriver på en følsom og ærlig og charmerende måde. Med ønsket om ALT GODT FOR OS ALLE.

...
15.11 | 10:40

1000 tak Benedikte 💗💗💗

...
13.11 | 17:32

Hej My
Sikke en flot og interessant hjemmeside.
Vi tales ved.
Kh. Benedikte

...
08.08 | 10:41

Tak fordi du lader mig være en del af din verden <3

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE